På et værtshus er der nogle uskrevne regler, man gerne skal kende til

På et værtshus er der nogle uskrevne regler, man gerne skal kende til
Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Et godt værtshus lukker selvfølgelig alle typer af kunder ind, som der lyster at kigge ind, for det skal jo penge i kassen, så det hele kan løbe rundt.

Her tænker vi på den slags værtshuse, der er den gammeldags brune af slagsen, hvor man må ryge indenfor, jukeboxen styrer musikken og den eneste livemusik, man kan opleve, er måske en mand med en guitar, der spiller gamle klassikere – der allerede er i jukeboxen.

Sådan et værtshus er ikke et sted, der skal udvikle sig til et natklub med trampermusik til den lyse morgen, dette skal værtshusfatter eller -mutter nok sørge for i det lange løb.

Derfor er der dog nogle ting, skal er uskrevne regler, man helst skal overholde, når man besøger et værtshus, så man bliver budt velkommen af de andre.

Lad være med at sætte alt for mærkelig musik på anlægget. Selvom udbudet er der, så er det tiltænkt det vante klientel. Og skulle man alligevel være utilfreds med musikken, så lad være med at tage dit eget anlæg frem og spil højt med den.

Brug helst kontanter, da det er en mest gængse form for valuta, som de fleste kender. Mobilbetaling og kort kan sagtens lade sig gøre, men så afslører man også, hvilken kundetype man er.

Lad være med at ignorere de lokale, hvis de henvender sig til dig. Det er bare ubehøvlet. Hvis DE så bliver ubehøvlede, laver man en fin afvisning og sætter sig væk.

Lær gerne noget slang omkring, hvad det forskellige bag baren hedder, men prøv ikke at være obskur eller insisterende, så du bare prøver at ligne en efterligner for meget.

Efter noget tid skal du også huske på, hvem der sidder ved den enarmede tyveknægt, men der har stampladserne og så videre, så du ikke overtager dem.

Før du ved af det, så er du på fornavn med en del af dem, der kigger forbi dernede!