På et værtshus er der nogle uskrevne regler, man gerne skal kende til

På et værtshus er der nogle uskrevne regler, man gerne skal kende til

Et godt værtshus lukker selvfølgelig alle typer af kunder ind, som der lyster at kigge ind, for det skal jo penge i kassen, så det hele kan løbe rundt.

Her tænker vi på den slags værtshuse, der er den gammeldags brune af slagsen, hvor man må ryge indenfor, jukeboxen styrer musikken og den eneste livemusik, man kan opleve, er måske en mand med en guitar, der spiller gamle klassikere – der allerede er i jukeboxen.

Sådan et værtshus er ikke et sted, der skal udvikle sig til et natklub med trampermusik til den lyse morgen, dette skal værtshusfatter eller -mutter nok sørge for i det lange løb.

Derfor er der dog nogle ting, skal er uskrevne regler, man helst skal overholde, når man besøger et værtshus, så man bliver budt velkommen af de andre.

Lad være med at sætte alt for mærkelig musik på anlægget. Selvom udbudet er der, så er det tiltænkt det vante klientel. Og skulle man alligevel være utilfreds med musikken, så lad være med at tage dit eget anlæg frem og spil højt med den.

Brug helst kontanter, da det er en mest gængse form for valuta, som de fleste kender. Mobilbetaling og kort kan sagtens lade sig gøre, men så afslører man også, hvilken kundetype man er.

Lad være med at ignorere de lokale, hvis de henvender sig til dig. Det er bare ubehøvlet. Hvis DE så bliver ubehøvlede, laver man en fin afvisning og sætter sig væk.

Lær gerne noget slang omkring, hvad det forskellige bag baren hedder, men prøv ikke at være obskur eller insisterende, så du bare prøver at ligne en efterligner for meget.

Efter noget tid skal du også huske på, hvem der sidder ved den enarmede tyveknægt, men der har stampladserne og så videre, så du ikke overtager dem.

Før du ved af det, så er du på fornavn med en del af dem, der kigger forbi dernede!

Stil krav til dit mirsbrugscenter

Stil krav til dit mirsbrugscenter

Når man bliver indlogeret på et misbrugscenter, er det som regel i den situation, hvor man har åbnet ens arme op og indset, at man ikke kan ændre på ens tilværelse på en vedvarende måde i længere tid alene, og man derfor har brug for hjælp fra udefrastående, der har forstand på den slags.

I den situation føler man sig nok lidt myndigheds-forladt, fordi man er nået så langt ud i torvene, at man ikke føler, man kan overskue så meget andet end de sædvanlige gøremål som at gå i bad, spise mad og generelt sørge for sig eget minimums-eksistens-grundlag.

Man kan faktisk godt sige, at man har overladt ens eget liv i hænderne på andre, ofte ukendte, mennesker, som man således tilfører stor tillid til, at de kan hjælpe en med genoprette ens livssituation bedst muligt.

I medierne kan dog ofte høre, at nogle misbrugscentre udnytter ‘svage’ sjæles livssituation til at malke dem for penge eller tage statsstøttede midler og levere rapporter om, at alt står vel, eller på anden vis mislede overfladiske inspektioner om, at alt går godt.

Heldigvis hører den slags centre til sjældenhederne, men pointen er at understrege, at klienterne/patienterne/kunderne ikke befinder sig det bedste sted i livet, når de søger hjælp, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke må stille krav til det sted, de befinder sig på.

Et behandlingsforløb på nuværende tidspunkt kan måske være det, der er blevet den sidste udvej for en, så det skal bare virke.

Forståeligt nok kan man måske ikke samle tankerne nok til rationelt at vurdere og overveje, hvad man har brug for af og ved et behandlingscenter.

I den forbindelse kan det derfor være godt at rådføre sig med en ven, familiemedlem eller anden person, der kender en, og som man har tillid til, der ved, hvad der er bedst for en.

Vedkommende kan følge en undervejs i behandlingen ved at stille relevante spørgsmål og generelt være der som en støttende hjælp.

Det kan blandt andet være i forbindelse med, at man søger et ophold på dette fornuftige behandlingscenter: https://behandlingscenter-stien.dk