Når man bliver indlogeret på et misbrugscenter, er det som regel i den situation, hvor man har åbnet ens arme op og indset, at man ikke kan ændre på ens tilværelse på en vedvarende måde i længere tid alene, og man derfor har brug for hjælp fra udefrastående, der har forstand på den slags.
I den situation føler man sig nok lidt myndigheds-forladt, fordi man er nået så langt ud i torvene, at man ikke føler, man kan overskue så meget andet end de sædvanlige gøremål som at gå i bad, spise mad og generelt sørge for sig eget minimums-eksistens-grundlag.
Man kan faktisk godt sige, at man har overladt ens eget liv i hænderne på andre, ofte ukendte, mennesker, som man således tilfører stor tillid til, at de kan hjælpe en med genoprette ens livssituation bedst muligt.
I medierne kan dog ofte høre, at nogle misbrugscentre udnytter ‘svage’ sjæles livssituation til at malke dem for penge eller tage statsstøttede midler og levere rapporter om, at alt står vel, eller på anden vis mislede overfladiske inspektioner om, at alt går godt.
Heldigvis hører den slags centre til sjældenhederne, men pointen er at understrege, at klienterne/patienterne/kunderne ikke befinder sig det bedste sted i livet, når de søger hjælp, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke må stille krav til det sted, de befinder sig på.
Et behandlingsforløb på nuværende tidspunkt kan måske være det, der er blevet den sidste udvej for en, så det skal bare virke.
Forståeligt nok kan man måske ikke samle tankerne nok til rationelt at vurdere og overveje, hvad man har brug for af og ved et behandlingscenter.
I den forbindelse kan det derfor være godt at rådføre sig med en ven, familiemedlem eller anden person, der kender en, og som man har tillid til, der ved, hvad der er bedst for en.
Vedkommende kan følge en undervejs i behandlingen ved at stille relevante spørgsmål og generelt være der som en støttende hjælp.
Det kan blandt andet være i forbindelse med, at man søger et ophold på dette fornuftige behandlingscenter: https://behandlingscenter-stien.dk
