Tak for en fantastisk festival!

IKK Festival 2012 er ovre, og det er med store smil, at arrangørgruppen kan sige tak for to fantastiske dage! Vi har lyttet til liveradio, vi har produceret lydmanipulationer, vi har skrevet SMS-noveller. Vi har danset, sunget og læst højt. Og vi har vendt og drejet det lille ord, ‘pop’, så mange gange, at vi nu med stor glæde kan se tilbage på utallige farverige oplæg, udstillinger, performances, debatter, koncerter, og meget, meget mere.

Til I der var med: Tusind tak fordi I kom og gjorde festivalen til noget helt særligt. Hvis I vil have et lille gensyn med festivalen, eller et genhør med paneldebatten om POPlic service, kan I klikke her.

Alt pop,
Esben, Mia, Simon, Morten, Christian, Simon og Marie