Så er det åbnet for workshoptilmelding!

Her på falderebet af uge 7 kan vi med stor glæde åbne for tilmeldinger til workshops på IKK Festival.

De seks workshops, der alle ligger i tidsrummet kl. 13-16 torsdag d. 8. marts, er din mulighed for at blande dig i festivalen for alvor. Om du har lyst til at producere SMS-noveller, behandle tegneserier, manipulere din stemme, diskutere diskodiskurs, sælge ud på dine projekter eller beskæftige dig med teaterverdenens cross-over-fænomener, er op til dig – men husk, at der er et maksimum for deltagere på alle workshops, og at tilmelding sker efter først-til-den-berygtede-mølle-princippet.

Så skynd dig ind og meld dig til – klik her eller på fanen ‘Workshops’.