Agus Djaja Soewarta: Erkendelsens plastik

Den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant er blevet berømt for sin teori om den menneskelige erkendelsesevnes aktive medvirken i udformningen af den iagttagelige verden. Kants idé om erkendelsens formdannende aktivitet indebærer en forandring af forestillingen om det plastiske. Fra udelukkende at høre til i den iagttagelige genstands empiriske felt bliver det plastiske nu et konstitutivt element i både erkendelsesaktivitet og fænomenverden. Jeg vil i mit oplæg tale om, hvordan et bestemt teorem i Kants Metafysische Anfangsgründe der Naturwissenschaft videreudvikles af Kants arvtagere på en særlig måde. Den centrale placering af det plastiske med hensyn til både erkendelse og fænomen, tænkning og væren, subjekt og objekt, gør det muligt for bl.a. Kant-eleverne Schelling og Schopenhauer at diskutere, hvad sand erkendelse er, på en ny måde og at give det æstetiske en afgørende rolle i denne diskussion.